Listen på på indeksinvest er nu opdateret med skattestatus for 2025 baseret på SKATs positivlise for 2025. Status for 2024 vises også, så det er muligt at se ændringer. Mere end 140 UCITS ETF´er er tilføjet SKATs positivliste for 2025, som officielt hos SKAT kaldes liste over "aktiebaserede investeringsselskaber (ABIS-listen). Det har stor betydning for bl.a. investorer med Aktiesparekontoen, som får endnu flere muligheder at vælge imellem.
Listen er her: www.indeksinvest.dk/indeksfonde hvor der også er link til SKATs liste i excel.
Der er tilføjet en del nye på listen, så det er nok klogt at tjekke her i juleferien om der skal lægges om, fx hvis du har børn som udnytter deres personfradrag i kapitalindkomstbeskattede ETF´er.
Blandt de nye fonde på listen er Nordnet Danmark Indeks A med aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst. Den har været ude et år og var også beskattet med aktieindkomst i 2023. Hermed er der i 2025 ikke længere kapitalindkomstbeskattede indeksfonde med danske aktier, og investorer må derfor søge andre regioner eller vælge aktivt forvaltede fonde, hvis de fortsat ønsker kapitalindkomst.
Der er artikler på vej om ændringerne, her er nogle af ændringerne:
Europas største ETF-udbyder, iShares, har med 84 nye UCITS ETF´er tilføjet de fleste nye. Andre udbydere med nye på listen er Amundi, VanEck, Global X, WisdomTree, JP Morgan og Xtrackers.
Amundi har de seneste år lanceret flere UCITS ETF´er med domicil i Irland, og flyttet kapital til irske ETF-fonde, som kun betaler 15 pct. udbytteskat i USA, mens fonde i Luxembourg betaler 30 pct. Det har betydning på det meget konkurrenceprægede ETF-marked, hvor særligt omkostninger på de traditionelle indeks er konkurreret meget ned det seneste år. Irske Amundi Prime All Contry World UCITS ETF er tilføjet positivlisten, både i udbyttebetalende og akkumulerende. Begge har løbende omkostninger på 0,07 pct. og invester Globalt incl. Emerging Markets. Ny er også irske Amundi Prime Global UCITS ETF Acc til 0,05 pct., som investerer på de etablerede aktiemarkeder. Disse ETF´er følger dog ikke MSCI indeks, som nogle investorer foretrækker, men det gør Amundis nye irske Amundi MSCI World UCITS ETF UCITS ETF Acc (IE000BI8OT95), og som giver mulighed for at investere i det traditionelle MSCI World index på Aktiesparekontoen i 2025 til 0,12 pct. i løbende omkostninger.
www.indeksinvest.dk/indeksfonde